Vindenergi et vigtigt redskab?

Jag skriver artikeln La Cour og det forsigtige princip? för Copenhagen Institute den 12 oktober 2004.

Vindenergi har altid været et vigtigt redskab for menneskeheden. Der er fundet beviser, der fører helt tilbage til det 10 århundrede i Persien. Det var under korstogene at europæerne opdagede denne teknologi. I århundrede blev vindenergi kun brugt inden for landbruget, her især vindmøller og sjældent som en form for rå energi.

Det første rigtige forsøg på at anvende vindenergi, til andre formål end formaling, var ifølge videnskabelige kilder, i Danmark. Med ingen andre former for naturenergi til rådighed og med dets flade landskab, kan det kun forekomme naturligt, at det var i Danmark, som det første land i verden, at man begyndte at studere udvinde vind energi til elektricitet. I 1891, ved Askov, byggede Poul la Cour og hans team af forskere, ved hjælp af et sponsorat fra den danske regering, den første test model. La Cour baserede sine ideer på et tidligere forsøg, lavet af to danske forskere H.C. Vogt og J. Irminger, som deltog i udformningen af den moderne teori om aerodynamiske løft og træk.

Omkring 1918, som et resultat af Poul la Cour's arbejde, brugte en fjerdedel (120) af Danmarks elektricitets værker nu vind energi turbiner. De fleste maskiner havde en RATED kapacitet på 20-35 kW. Efter Første Verdens krig, fik Danmark en tilstrækkelig andel i energirigdomme tilbage, hvilke betød at disse apparater var hurtigt forældet og allerede i 1920 var der bare 75 igen. Det betød en kraftig nedgang i vind energi.

Den Europæiske Union er i dette øjeblik ved at lægge sidste hånd på en plan der favorisere vind energi frem for andre former for energi. For at opnå dette mål, taler vi ikke længere om at opstille nogle få vindmøller. Men i stedet om at skabe kæmpe parker af vindmøller, som ikke kun vil være at se på land, men også på vand. Vindmøllerne, som vil strække sig over flere kilometer, vil være omkring 80-100 meter høje og kan placeres med omkring 500 meter interval. En af de største findes direkte uden for Københavns Havn. Andre i Californien.

Den egentlige grund for disse massive vindmøller parker, er at vind energi er en meget mere udbredt form for energi. Det giver en forholdsvis lille portion af energi i forhold til dets rumfang. Energien er nødt til at være samlet fra et stort omfang. Vindstyrken i området skal være helt perfekt, ikke for svag (fordi så produceres der ikke nok energi) og ikke for hård (for ellers stopper vindmøllerne med at dreje rundt). Derfor er det nødvendigt, at de områder, som besidder alle disse kvaliteter, bliver udnyttet optimalt.

Vindmøllerne selv er ikke nær så effektive som de burde være. I forhold til en vindmølle fra middelalderen, som kunne producerede helt op til 17 % energi, kan de moderne dårligt nå 50%. Davs noget af den energi går endda tabt i opbevaring af energi.

Det er interessante er, at selvom vindmøller nu i over 30 år har været set som et seriøst alternativt til andre energikilder, er det ikke blevet forsket i deres påvirkning af miljøet. Der er ellers flere grunde til bekymring. Fuglelivet, her især rovfugle som ørne og ugler bliver tit hakket ihjel af vindmøllerne rotorer. Flagermus bliver desorienteret og vi ved ikke hvor meget disse vindmølle parker kommer til at påvirke havmiljøet, både fisk og pattedyr.

Forskning viser også, at det påvirker fjernsyn, radio og radar signaler. Siden det er nødvendigt at placere vindmøller de steder, hvor der er de rette vind tilstande, kan det ske at de er nødt til at bygge dem i befolkningsrige områder, hvor det kan skabe problemer for de folk som bor i nærheden. Lyden fra vindmøllerne, skyggerne fra de høje master og deres ikke helt så tiltalende udseende kan komme til at genere befolkningen.

I disse dage, hvor sikkerheds principperne gælder for så mange ting, kan det ske, at forventede projekter ikke er helt gennemtestet og det er det overraskende nok ikke for vindmøller. Burde produktionen af vind energi ikke falde under risiko kategorien og testes?

Grunden til denne forsømmelse er baseret i ideologien. Den moderne diskussion af vind- energi startede tilbage i 1970erne, samtidig med miljø debatten. Miljøforkæmperne så hydroelektronisk energi og rå olie som farligt for miljøet og i nogle kredse, hvor man før havde en positiv indstilling til atomenergi, ændredes denne opfattelse også. Det betød, at der kun var sol og vind energi tilbage, de såkaldte ”genbrugs” energikilder.

Det er vigtig at tænke på mange af disse visionære mennesker indenfor udvindelse af vind energi havde en meget begrænset ide om, hvor vidt vindenergi kunne spille en rolle i et lille og selvforsynede samfund. De havde ingen ide om, hvordan de kunne skaffe nok energi til et moderne industri samfund og især ikke til et aktiv information samfund. Vind energi var baseret på den vision og på det punkt, kunne det have været set om et realistisk alternativ. Det er derfor at dansk vind energi voksede støt i det 20 århundrede, men har ikke formået det i det 21ende århundrede, da vores forbrug har ændret sig betydeligt.

Grunden til at vindenergi er så populær hos miljøforkæmperne, er at dets opretholdelse ikke påvirker miljøet for meget. Dette gør at sol og vind energi er så attraktivt frem for andre former for energi. Gennem de sidste 20 år er der blevet forsket meget indenfor udvindelse af naturlig energi og store penge gaver fra regeringen er blevet doneret til dette formål.

Men ud fra denne centraliserede vision om opretholdelse og fornyelse glemmer man helt det vigtigste- miljøet. Uden disse enorme bidrag fra regeringens datterselskaber ville vind energi industrien ikke overleve, da det i øjeblikket ikke er særlig effektiv. I kølevandet af Koyoto Protokollen, er mange af EU’s datterselskaber og flere nationale regeringer interesse indenfor vindenergi steget betydeligt, da det kan være med til at reducere CO2 udslip. Det ville dog være mere effektiv og en hel del billigere, hvis man kunne reducere udsendelsen af CO2 i Øst Europa, da mange af deres fabrikker ikke lever op til de moderne standarder som eksistere i vesten. En anden løsning kunne være at skifte fra kul til atom energi.

Moderne økologi er naturen som et dynamisk væsen, som ofte ændre sig radikalt. Naturen kan ikke stræbe efter at opretholde balance, det er nemlig et upersonligt system som ikke kan skelne mellem forskellige modeller. Selvom menneskets vurdering er vigtig, kan vi ikke konkludere, hvad er bedst for naturen. Forbrugere samt venner af naturen og de folk som bor i de områder som skal udnyttes bør man også tænke på. Moderne vind energi er nemlig ikke baseret på disse ideer. Det kunne måske, med en hel del forbedring i effektivitet spille en central rolle i udvindelsen af energi. I 1970erne talte man om at erstatte brugen af råolie med vind energi, men det kommer det nok aldrig helt til at ske...

Läs även andra bloggares åsikter om vindkraft, energi, teknik, klimat, innovation, danmark, poul la cour, miljö, politik

Intressant